Når man bliver gift, så siger man ikke blot ja til at indgå ægteskab og til at dele hverdagen. Man siger også ja til at dele sine aktiver. Ikke bare under ægteskabet, men også i tilfælde af separation og skilsmisse. Idet den almindelige formueordning mellem ægtefæller er såkaldt ”delingsformue”.
Med en ægtepagt har man som ægtepar mulighed for, at indgå en aftale om en anden fordeling af formuen. Dette gælder både ved separation og skilsmisse, og ligeledes i visse tilfælde ved førsteafdødes død.
I en ægtepagt kan man aftale, at hele ens formue skal være særeje og derved udenfor ligedeling. En ægtepagt kan også bestemme, at en del af ens formue skal være særeje eller en enkelt genstand. F.eks. det sommerhus der har været i slægtens eje i generationer, eller som man måske ejer med en søskende.
Det kan også være, at man ønsker at beskytte sin virksomhed eller den ene af jer som ægtefæller har en større formue end den anden.
Med den nye ægtefællelov er det ligeledes blevet muligt, at lave en ægtepagt omhandlende ægtefællernes gæld. Derved indgår gælden ikke i ligedelingen ved en eventuel skilsmisse. Dette kan være en god løsning, hvis den ene af ægtefællerne har meget gæld fra tidligere, f.eks, en gammel studiegæld.
Der er forskellige særejeformer man kan etablere i en ægtepagt:
Skilsmissesæreje; som har retsvirkning såfremt parterne bliver separeret eller skilt. Har man sådan et særeje, da skal den eller de genstande der er omfattet af særejet, ikke indgå i ligedeling i tilfælde af separation eller skilsmisse. Afgår den ene af ægtefællerne ved døden, da opløses særejet og der vil mellem ægtefællerne være delingsformue.
Fuldstændigt særeje; Som har retsvirkning ved såvel skilsmisse, separation som ved død. Den eller de genstande der er omfattet, af særejet skal ikke dele ligeligt mellem parterne ved separation, skilsmisse eller ved død.
Den eller de genstande som ægtefællerne ejer, og som ikke er en del af ægtepagten, vil blive ligeligt efter reglerne om delingsformue.
Vælger man at have fuldstændigt særeje, da har man som længstlevende ægtefælle ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo efter førstafdøde.
Kombinationssæreje; Vælger man en ægtepagt med kombinationssæreje, da vælger man en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje (deraf navnet). Kombinationssærejet kan kombineres på flere forskellige måder, og der er mulighed for at vælge en kombination, hvor formuen ved separation og skilsmisse opdeles som ved et skilsmissesæreje. Hvorefter aktiver og passiver ikke ligedeles mellem parterne og ved en af ægtefællernes død, da vil førstafdødes formue blive ligedelt efter reglerne om delingsformue.
Ligedeling af pensioner;
En undtagelse til udgangspunktet om ligedeling, i ægtefælleloven, findes i forholdet omkring ægtefællers pensioner. Disse er nemlig undtaget til reglerne om ligedeling. Ønsker man at ligestille ægtefæller i forhold til pensioner, da kan dette ske gennem en ægtepagt. Det kan f.eks. være tilfældet hvor den ene ægtefælle i en årrække vælger, at arbejde på deltid for at kunne være mere hjemme hos familien. Eller i en periode er uden for arbejdsmarked og som følge af dette, har en mindre andel pension opsparet end den ægtefælle der har været tilknyttet arbejdsmarked på fuld tid.
Gyldighed og ikrafttrædelse
En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet.
For at en ægtepagt er gyldig skal den udarbejdes skriftligt, underskrives af begge parter og tinglyses i personbogen.
Der er en tingslysningsafgift på 1.850,00 kr. ved tinglysning af en ægtepagt.
Hos Borgerjuristen rådgiver vi dig om de forskellige former for ægtepagt ved et personligt møde og efterfølgende udarbejder vi en ægtepagt så den passer jeres behov.
Når ægtepagten er godkendt af jer begge, da hjælper vi hos Borgerjuristen jer med at tinglyse ægtepagten og udarbejder et fysisk eksemplar til jer.
En ægtepagt koster 2.150,00 kr. hos Borgerjuristen.
Du er altid velkommen til at ringe og spørge ind til mulighederne for en ægtepagt. Det koster ikke noget at spørge.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
cvr.nr. 44 51 43 38
